Digital dannelse og uddannelse

På Idom-Råsted Skole har vi en fælles forståelse af, at det digitale kan gøre en stor forskel for børnene, men også, at det ikke kan afløse det personlige møde, klassedialogen og nærværet mellem mennesker.

Det digitale har således også sine begrænsninger.

Målsætning

Vores målsætning er, at det digitale skal gøre en positiv forskel for børnenes trivsel, læring og fællesskaber.

Digital dannelse

Vi skelner i dagligdagen mellem digital dannelse og digital uddannelse.

Ved digital dannelse forstår vi evnen til at begå sig socialt, etisk og kritisk i den digitale virkelighed.

Ved digital uddannelse forstår vi digitale kompetencer, der gør, at eleverne kan anvende de digitale muligheder læringsmæssigt.

Computere

Alle elever på Idom-Råsted Skole får tildelt deres egen computer, så længe de er elev på skolen.

Computerne må betragtes som elevernes egen. Computeren skal behandles varsomt og med respekt – derfor er der følgende retningslinjer.

Der må der installeres egne programmer på. Hvis den ikke kan anvendes til skolebrug sørger læreren for at klientere den. Ingen klistermærker på computeren eller andet lignende!

0. – 3. klasse opbevarer computer på skolen (Elever med dysleksi kan få tilladelse til at få computeren med hjem, så de kan lave lektier).

4. – 7. klasse tager computeren med hjem og medbringer den opladet – den transporteres i et udleveret Sleeve.

Det er kun tilladt at spille spil, som er aldersmæssige lovlige og har læringsmæssigt værdi. Det er lærerens vurdering om et spil har læringsværdi. Ved tilladelse fra lærere, kan det være muligt at høre musik, når der arbejdes i medbragte høretelefoner. YouTube kanaler er ikke tilladte – man kan dog sammen med sine forældre oprette en playliste, der må afspilles fra.

Chatsider må ikke benyttes i skoletiden. Dansk lovgivning skal overholdes.

Der er computerskabe til 0. - 3. klasse.

Frikvarterer

Mobiler skal være i tasken – ingen brug.

Computere er lukket ned – ingen brug.

Morgentid er også mobil- og computerfri.

Forældre

SSP medvirker som minimum på forældremøder på 3. og 4. årgang for at tale om digitale medier.

Elevernes onlineliv er et tema på alle forældremøder fra 3. – 7. klasse. Målene er:

At forældrene tager ansvar for børnenes online-liv.

At forældrene får et ”vindue” – mulighed for at diskutere fælles problemstillinger…

Skolens holdning til sociale medier

Vi ønsker at:

Eleverne skal have en bevidsthed om, at det er et offentligt rum.

Eleverne skal vide og forstå, at billeder og beskrivelser af andre personer ikke må offentliggøres, hvis det ikke accepteres (Det er ikke tilladt for elever at dele billeder af hinanden i skoleregi).

Eleverne skal kende til regler og forstå konsekvenser af adfærd på nettet.

Eleverne skal forstå forskelligheder mellem online kommunikation og samtaler.

keyboard_arrow_up