Lejrtur

Lejrskole - ”Idom-modellen”

I Idom/Råsted vægter vi lejrskoleturene højt og forsøger i fællesskab mellem skole og hjemmene at skabe fundamentet for at kunne komme på lejrskoleophold flere gange i løbet af ens skoletid.

Hvad er vores målsætning med lejrskoler

Vi vil med overnatning være med til at skabe robuste og kompetente børn der kan indgå i et fællesskab uden for skolens rammer og påtage sig et ansvar både for den enkelte og for fælleskabet. Lejrskoler skal bidrage til elevens sociale og faglige udvikling.

”De kendte principper for aktivitetsdage og lejrskole”

Herunder er oplistet nogle af arrangementer, vi deltager i som skole i Holstebro Kommune eller selv arrangere. Det er blot et udpluk:

Mini-konfirmandtur, Gymnastikdag, Thorsmindetur, Skole OL, svømmedag, Venølejr, Bornholm hvert anden år, Fræs, Skolepatruljetur, Boldspilsdag, Konfirmandtur, Fælles lejrtur

Hvad er vores mission

Vores mission er, at de mindste skal have kendskab til værdier i lokalområdet fx gennem virksomhedsbesøg ved ex. Arla, lokale landmænd etc. I løbet af årene vil man, som elev, opleve at komme på længere ture med større afstand mellem skole og destination. Alt sammen for at opbygge eleverne til at kunne klare sig selv med en demokratisk og dannende tilgang. Turene kan fx se ud som nedenstående, men er afhængig af klassens, forældrenes og lærernes ønsker og tilgange til faglige mål på de enkelte klassetrin:

Oplevelsesture ex. Haunstrup dyrepark, Legoland, fællestur for hele skolen, London, Berlin, København, Bornholm.

Nærhedsprincippet hyldes i de mindste klasser for derefter at udfordre eleverne ved fysisk og mentalt at bevæge sig længere væk fra hjemmet, men stadig i trygge rammer ved kendte voksne.

  • lokalt 1 overnatn. – de mindste klasser
  • nært 1 - 3 overnatn. – 2. - 5. klasse
  • fjernt 1 - 4 overnatn. – ældste klasser 

”Drømme” for lejrturer

Vi arbejder for at eleverne kan komme på en fællestur for hele skolen hvert år, men de længere ture med overnatning placeres ca. hvert andet år.

Skolens fællestur er for hele skolen med overnatning, alternativt en lang dag med fællesspisning.
Det kan være alt fra en ladetur til ex. Præstbjerg, Kolsterheden, Plexus + telte, Akela, bytte skole, eller en primitiv tur. Vi stiller det krav til os selv, at der er en seng/køje til de mindste elever, mens de større godt kan sove i telte, bivuakker eller lignende.

Formålet med fællesturen er: Fællesskab, faglighed, social træning (nye arenaer), gode minder, at gribe naturen omkring os, at se rollemodeller / spejlingsmodeller.

Klassetur

I løbet af skoletiden vil man komme på flere klasseture, der er afhængig af årgangen. Se hvordan det er bygget op, under afsnittet med Lokalt, Nært og Fjernt.

keyboard_arrow_up