Skofri skole

Idom-Råsted Skole og Børnehus fungerer som en ”skofri” skole. Det betyder, at børn og elever kun benytter indesko indenfor og benytte deres vanlige udesko udenfor.

Formålet med at være en skofri skole er at skabe et godt undervisningsmiljø, der har en hjemlig karakter med dertilhørende rene gulve. Vi ønsker, at vort læringsmiljø er så rent som muligt, så eleverne blandt andet kan sidde og gå på gulvene uden at få beskidte fødder eller vådt tøj.

Vores praksis er, at:
Eleverne har et par indesko stående i skoreolen. Når eleverne træder indenfor skolens døre, sætter de deres udesko på reolen, tager deres indesko i hånden, hvorefter de går til deres klasse og tager deres indesko på.
Udesko tages på og af på måtterne ved indgangene.

Fordelingen af børnenes skoplacering ser således ud:

  • Døren ud mod den lille skolegård: 0. kl. og 1. kl. (eleven får egen hyldeplads med navn)
  • Døren ud mod den store skolegård: 2. kl. og 3. kl. (eleven får egen hyldeplads med navn)
  • Døren ved rampen: 4. kl. – 5. kl. – 6. kl. – 7. kl. (der står klassetrin på reolen)

Besøgende på skolen benytter sig af blå overtræksfutter.

Krav til indesko

Sko eller sokker, der kun bliver brugt inde.

Andet

Ved alle indgange hænger der en lille plakat, hvor der står: Vi er en skofri skole!
Besøgene benytter de blå futter, der står ved alle indgangene.