Trivsel og Antimobbestrategi 

Formålet med Idom-Råsted Skoles antimobbestrategi er at give skolen et formelt handleberedskab i forhold til at forebygge og gribe ind over for mobning samt leve op til gældende lovgivning på området. 

Vi ønsker at videreudvikle og skabe et miljø, som er præget af følgende værdiord: Ansvar, Omsorg og Respekt. 

Trivsel 
Idom-Råsted Skoles antimobbestrategi tager udgangspunkt i en proaktiv tilgang, hvor der arbejdes intensivt med trivsel. Trivsel er, når man befinder sig i et miljø præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et sundt miljø for udvikling og læring. Gennem nye og tilbagevendende trivselstiltag tilskynder vi god trivsel fremfor et miljø med mobning.  


Hvad forstår vi ved mobning 
Mobning er systematiske og vedvarende drillerier, som foregår over længere tid. Drillerierne/overgrebene kan være af psykisk og/eller fysisk art og være forårsaget af én eller af en gruppe. Et barn er udsat for mobning, hvis han eller hun bliver drillet og holdt uden for fællesskabet over en længere periode. 


Skole – hjem samarbejde for at undgå mobning 
Vi oplever, at for langt de fleste, så har børnene gode dage i skolen uden væsentlige konflikter. Når man går i grundskolen, så er man også ved at finde sit ståsted, og ofte kan tingene forekomme lidt sort/hvide – særligt i konfliktsituationer. Det betyder ofte, at børnene står på deres egen ret og glemmer sommetider at se, hvad det kan have af betydning for andre. Det er helt naturligt og en proces, de skal igennem. Vi kan hjælpe dem godt på vej, når skole og hjem – hjem og hjem samarbejder konstruktivt om at skabe forståelse og hjælpe på vej i den proces. Oftest har børnenes fortællinger en ensidet sagsfremstilling (det er ikke ond vilje), men det er sådan de oplever det. Der forsøger vi at nuancere det for dem, og som forældre kan opbakning i det have afgørende betydning for børnenes tiltro til kammerater og voksne. 
Ligeledes kan der være gange, hvor I som forælder ligger inde med vigtig viden, der kan have indflydelse på Jeres barns skolegang, som vi med fordel kan have brug for at vide. Det kan være alt fra, at Moster Odas fødselsdag trak ud, så man ikke komme i seng kl. 19.00 som vanligt, eller man oplever en større eller mindre familiekrise. Børnene påvirkes og fornemmer meget – det tager de også med sig i skole.  


Et godt forældresamarbejde
Som forældre ønsker I alle, at Jeres barn trives i skolen – det gør vi også.  Alle forældre vil deres barn det bedste. Børn er meget opmærksomme på hinanden, og børn trives bedst i en klasse, hvor alle har det godt og er med i fællesskabet -også uden for skoletiden. 
Derfor spiller I som forældre en stor rolle i Jeres børns hverdag. Børnene spejler sig i deres forældre. Når man som forældre er positiv over for skolen, lærerne, pædagogerne, klassekammeraterne og deres forældre, så vil Jeres børn også være det. Forældre smitter! Man kan sige, at I som forældre, er de usynlige klassekammerater. Hvis I som forældre holder en god tone og samarbejder konstruktivt, så er I gode usynlige klassekammerater.’’ 


Hvad skal forældre, lærere og pædagoger tænke over for at få samarbejdet til at fungere 

Man skal have for øje, at samarbejde er til barnets bedste. Det kan gå galt mellem forældre, lærere, pædagoger, hvis de glemmer, de har et samarbejde. Hvis lærerne eller pædagogerne siger noget, kan forældrene opfatte det som kritik. Her skal man som forældre huske, at man som lærer eller pædagog, tænker på, hvordan barnets dag kan blive så god som mulig. Det gælder naturligvis også den anden vej. 
 
Er man som forældre utilfreds eller frustreret, er det vigtigt man tager kontakt til skolen, så man kan få snakket tingene igennem. Børn har det godt med deres forældre og lærere/pædagoger arbejder sammen. De bliver trygge, og det er et godt udgangspunkt for lærernes og pædagogernes arbejde med børnene. 
 
I skolens antimobbestrategi har vi medtaget 7 gode forældreråd som kan være gode at have med i overvejelserne, når man har børn i skolen. Rådene er ”lånt” fra ”fri for mobberi”, Maryfondens materiale, der har udgangspunkt i at skabe god trivsel. 
 
1. Støt dit barn i at lege med forskellige – både i skolen og i fritiden 
Det styrker børnenes fællesskab og forebygger mobning, når børnene kender hinanden godt på kryds og tværs. Når du gør en ekstra indsats for at få legeaftaler med alle – også dem, dit barn ikke plejer at lege med – så er du med til at sikre alle børn en plads i fællesskabet. 
 
2. Tal ordentligt om og til andre børn, forældre, pædagoger og lærere 
Børn spejler sig i deres forældre, og hvis du er positiv over for skolen, pædagogerne, lærerne, kammeraterne og deres forældre, så vil dit barn også være det. Sig fx hej til alle – både børn og voksne – når du bringer og henter dit barn, og lær kammeraternes navne at kende. 
 
3. Hold arrangementer for alle 
Fødselsdage betyder meget for børn. Det gør både ondt på det barn, der ikke inviteres med, og på det barn, som ingen gæster får. Bestræb jer på at invitere hele stuen/klassen – eller alle piger eller alle drenge – når I holder fødselsdag eller andre fester, og prioritér, at dit barn kan være med, når andre inviterer. 
 
4. Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt 
Børn, der ikke er en del af børnefællesskabet, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en kammerat. Ros dit barn, når hun eller han hjælper en kammerat, der har brug for det. Børn, der har mod til at sige fra, og som er gode til at hjælpe og trøste andre, vokser indeni. 
 
5. Vis interesse for dit barns digitale liv 
Børn ved, hvordan de betjener medier, men forstår dem ikke altid. Derfor har de brug for vejledning fra voksne. Vær nysgerrig og leg med – og tal med dit barn om, hvordan man også i den digitale verden udviser omtanke over for andre. 
 
6. Spørg ind, hvis dit barn er ked af noget 
Anerkend dit barns følelser, men husk også, at der altid er flere sider af samme sag. Hjælp dit barn til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt og tal evt. med andre forældre, en lærer eller pædagog, inden du reagerer på en konflikt. 
 
7. Vær åben og positiv, hvis andre forældre fortæller om deres barns udfordringer  
Det er meget svært at fortælle, at ens barn er ked af det eller har problemer i børnehaven/skolen og fx har brug for legeaftaler og kammerater. Vis interesse og åbenhed – så bliver det lettere for alle. 
 
Trivselstiltag på Idom Råsted Skole 
På Skolen er der en AKT-medarbejder (Adfærd, Kontakt, Trivsel, der systematisk arbejder med børnenes trivsel, rummelighed og forståelse for hinanden samt de regler, der gør klassen til en god klasse.  
Idom Råsted Skole har en inklusionstovholder, som bl.a. har til opgave at hjælpe og vejlede personalet omkring inklusion.  
Skolen udarbejder den Nationale trivselsundersøgelse.  
Idom Råsted Skole arbejder konstant med at skabe størst mulig trivsel for såvel elever som medarbejdere. 

I skolesammenhæng kan blandt andet nævnes følgende tiltag: 

• Morgensamling – Her synges der sange og der gives fælles beskeder til eleverne. Derudover tages et bestemt tema op eller der er optrin ved klasserne  
• Venskabsklasser: alle klasser har en venskabsklasse, men særlig fokus får det i 0 klasse.  
• Fælles emneuge for alle klasser hvert år  
• Skolefest for alle børn og forældre  
• Trivselsdage  
• Skoleudflugt – hele skolen er på en årlig juletur. Skolen har også en årlig lejrtur for hele skolen, hvor der er en overnatning tilknyttet. Her er trivsel, rummelighed og ansvar for hinanden bærende elementer. 
• Fastelavnsfest for alle  
• Fælles julefrokost for hele skolen  
• Fællesspisning – to gange om ugen i Plexus, hvor frivillige hjælper til  
• PALS – Skolen var en af de første i landet til at indføre PALS. Skolen har 3 overordnede regler. Vis ansvar, vis omsorg og vis respekt. Der øves løbende forventninger med eleverne  
• Tydelige forventninger til eleverne  
• Brug af National Trivselsmåling  
• Elevsamtaler en gang om året  
• Forældresamtaler en gang om året  
• Fokus på elevinddragelse – specielt med et aktivt elevråd  
• Lejrture på klasseniveau 


Indgriben og genoprettelse 
Nedenstående beskriver rammen for, hvordan mobning håndteres på skolen:

 
1. Hvis en elev, medarbejder eller forælder oplever, at et barn eller en børnegruppe udsættes for mobning, herunder digital mobning, kontaktes indledningsvis den/de relevante kontakt/klasselærere for med det samme at få afdækket og beskrevet situationen. 
2. Den/de relevante kontakt/klasselærere henvender sig efterfølgende straks til skolens ledelse mhp. at aftale følgende:  
• Hvilke midlertidige tiltag iværksættes med det samme for at standse mobningen og hvordan?  
• Hvordan, hvornår og af hvem udarbejdes handlingsplanen for at beskrive og løse problemstillingen?  
• Hvordan orienteres de berørte elever og forældre om situationen, de midlertidige foranstaltninger samt handlingsplanen? 
3. Handlingsplanen udarbejdes ved hjælp af følgende skabelon nedenfor.  
• Indsatserne skal altid rette sig mod at involvere følgende parter:  
• Alle de involverede elever og elevfællesskaberne omkring.  
• De involverede elevers forældre.  
• De professionelle medarbejdere omkring børnene. 
• Det overvejes i denne proces om og evt. hvordan følgende ressourcer kan bringes i spil:  
• Skolens egne ressourcepersoner som fx inklusionstovholder, AKT medarbejder m.fl.  
• Kommunens SSP-medarbejdere  
• Skolens ledelse  
• Andre relevante ressourcepersoner i og uden for skolen 
4. Handlingsplanen gennemføres og evalueres mhp. at vurdere om den skal justeres og gennemføres igen, eller om problemstillingen er løst. I hele denne proces involveres elever og forældre i indsatserne og effekterne heraf. Handlingsplanen arkiveres i elevernes klasselog, som dokumentation og i tilfælde af klage. 
 

keyboard_arrow_up